mandag den 19. oktober 2009

Når du er sulten på farten



Der hvor de fleste "falder i" og køber en hapsdog istedet for en agurk, er når vi er på farten og bliver sultne. Det er jo ikke fordi vi ikke ved hvad der er sundt og hvad der ikke er - men fordi vi er travle og på vej. Og sunde haps-dogs hænger jo som bekendt ikke på træerne.. Her gælder det om at være forberedt!
Derfor har jeg altid i min taske det man så amerikaner-smart kalder et "Trail-Mix" (Sti-blanding lyder bare ikke så lækkert, sorry)
Snup en pose med genluk, man kan købe 100 stk for nærmest ingen penge i Bog&Ide eller Panduro Hobby, og bland løs af fx: Gojibær, rosiner, nødder, mandler, kakaonibs, tørret ananas eller hvad du ellers har gemt i dine skuffer.
Den holder også 100% i ulvetimen på vej hjem fra børnehave. Hvor er jeg glad for jeg er kvinde så det er helt legalt at slæbe rundt på et ordentligt læs af kleenex, make-up, kalendere (og hvad dametasker eller indeholder) og nu også Sti-Blanding. Og så samtidig kunne kalde sig chik - bare det hele er camoufleret bag et fancy designer-logo. Stakkels mænd!

1 kommentar: