fredag den 25. september 2009

Min mad




Jeg bliver ofte spurgt af klienter (og andre nysgerrige) hvordan jeg lever som raw fooder. Og jeg kan selv huske, hvor givende og inspirerende det var for min egen udvikling, at surfe rundt på raw food blogs og læse om hvordan andre - mere garvede - raw foodere gjorde. Så her har I lige en helt almindelig dag i mit liv:

Fredag d. 25.9 2009

Op kl 7.30
Har kun fået 5 timers søvn.. gab. Føler mig helt indtørret og tømmermandsagtig. Jeg blev bare så grebet af entusiasme, at jeg kom til at arbejde for længe og var så lykkelig at jeg ikke kunne sove. Men det er da ikke den værste grund til søvnmangel..
Drikker et stort glas vand med safran ekstrakt og det letter lidt i hovedet.
Spiser 3 rå kakaobønner for at få energi og laver lidt yoga-udstræk, for at få gang i trætte muskler.
Min svigermor kommer forbi med friskpresset æblejuice fra hendes have (vi bor tæt på hinanden). Luksus!
Juicer bladselleri, agurk, ingefær, mynteblade, citronmelisse og blander med æblejuicen. Rører op med 1 tsk chlorella og 1 tsk cayenne.
Kaster nogle grøntasger i en pose til madpakke senere. Drikker min daglige urteblanding - denne gang for at styrke immunforsvaret, modstå stress og for energi)
Drikker et glas juice og hælder resten på flasker - et hurtigt bad og ud af døren. Nyder at jeg ikke skal i børnehave og aflevere min søn i dag.
09.30 afsted på cykel i solskin- en fantastisk dag med klienter venter
11.00 en flaske af min grønne eliksir, en skål med rå kakaonibs og gojibær. Der er kommet en ny rå kakaobar - den må altså testes;)
12.00 en hurtig flax crax med hummus og grøn juice. Jeg har næsten altid en kande mynte te stående som jeg drikke med mine klienter i konsultationen.
14.00 Stor frokost af savoy wraps fylds med avocado, tomat, forårsløg, rødløg, Flax crax med hummus til.
15.00 Friskpresset gulerods- æble- persillejuice fra en juicebar ved siden af min klinik - det betaler sig at researche efter sunde steder der gør mad på farten lidt lettere. 10 min frisk luft, sollys og strækøvelser inden sidste klient.
17.30 En håndfuld gojiberries m kakaonibs og en kop myntete inden jeg fræser hjem på min cykel.
19.00 Fantastisk vegansk middag med min kæreste på Christiania. Brune ris med citrongræs sauce og masser af salat og grøntsager. Uhm!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar